Header

Jeg tænkte at det måtte være på tide, at jeg lige tjekkede ind og fortalte hvad der sker i mit liv. Det gør jeg ikke ret tit, men måske burde jeg lave om det. I slutningen af sidste uge startede jeg i 2 HF – hvilket så betyder at jeg meget gerne skulle blive student til næste sommer. Det glæder jeg mig til.

Når det kommer til bloggen,så er der også nye ting på vej. Jeg har været en del af Bloggers Delight i næsten hele min blogging karriere, og jeg har besluttet at det nu er tid til at prøve noget nyt. Derfor har jeg opsagt min samarbejdsaftale med Bloggers Delight, og det betyder også at jeg har min sidste dag på denne platform den 31. oktober 2017. Herefter vil bloggen rykke over på en anden platform, hvor jeg selv skal styre alt det som hedder reklamer m.v. Jeg ved godt at denne nyhed kommer ret tideligt, men for mig, er det vigtigt lige at fortælle jer, at der altså er ændringer på vej. Så har I også noget at glæde jer til! Mere information om hvor jeg flytter hen, og hvordan det hele kommer til at ske – skriver jeg selvfølgelig når vi kommer tættere på.

Det næste jeg gerne vil snakke lidt om er min YouTube Kanal. I løbet af de sidste mange uger er antal af følgere steget til 730. Det synes jeg er rigtig vildt, fordi det også er steget selvom jeg i nogen uger ikke har uploadet noget. Det må betyde at I godt kan lide det jeg laver, og jeg lover derfor også at der meget snart kommer nyt indhold på kanalen. Jeg prøver så vidst muligt at holde bloggen og youtube adskilt, da det er to forskellige platforme og to forskellige slags seere. Men hvis I kunne have lyst til at se med, så kan I klikke her, for at gå direkte til min kanal.

Til sidst vil jeg gerne sige tak for at I læser med, det betyder rigtig meget. Hvis I har nogen ønsker eller forslag til indlæg, så skriv til mig her på bloggen, instagram eller mail. Jeg elsker at modtage forslag fra jer!

Flyt din blog til Nouw - nu kan du importere din gamle blog - Klik her

Likes

Comments

Latest on my Instagram @mortenandreasen