Header

Processed with VSCO with 2 preset

Efter at jeg igår læste Anne Gadegaards indlæg om hendes 7 vaner som hun skulle gøre fik det mig til at tænke over mine egne tvangshandlinger som jeg selv udfører. Tvangshandlinger er noget som jeg føler mig tvunget til at gøre, selvom jeg ved at det ikke er nødvendigt. Tvangshandlinger og tvangstanker opstår typisk hos folk i tyve års alderen og det siges at 15-20% af befolkningen i Danmark har dette problem.

Hvis jeg kører hjemmefra og for eksempel skal i skole, handle ind eller til Sønderborg og shoppe, så tjekker jeg altid mindst tre gange om jeg har låst døren. Det er ikke noget med at jeg står ved døren og trækker i håndtaget tre gange. Når jeg har låst døren så sætter jeg mig ind i bilen, går ud af bilen og trækker i håndtaget, går ind i bilen, går ud af bilen og trækker i håndtaget og så kender i rutinen. Det gør jeg tre gange. Selvom jeg har gjort det tre gange kan jeg tit godt blive i tvivl om den virkelig er låst, så sjældne gange kører jeg hjem og tjekker.

En anden tvangshandling er at når jeg skal sove så skal alle døre lukkes undtagen døren indtil soveværelset. Jeg kan ikke forklare hvorfor, men hvis nogen spørger så siger jeg at det er på grund af varmen. I know, dårlig undskyldning - men der går typisk heller ikke længe så får de sandheden og vide.

Min konklusion i dette indlæg er at hvis nogen af jer der læser med har tanker som Anne eller mig, så er det altså ikke pinligt og fortælle om. Jeg synes ihvertfald det er vigtigt at mine venner ved at jeg har disse tanker engang i mellem, så hjælper de mig nemlig med at kigge når jeg for eksempel skal låse døren. Og jeg vil faktisk mene at langt de fleste personer har en tvangstanke/handling på en eller anden måde - men det kan jeg kun antage.

Kilde: Sundhed.dk

Flyt din blog til Nouw - nu kan du importere din gamle blog - Klik her

Likes

Comments