Header

16176801_10211206380770693_1298578110_n


Dette indlæg indeholder reklame links


Så er Mig og min hudpleje-serien tilbage. Man kan vel godt kalde det en sæson 2? 

Denne gang har jeg allieret mig med min veninde Laura. Og overordnet set så er det faktisk hende som har været med til at brainstorme den her serie, og derfor synes jeg også at det var på sin plads, at hun blev en del af serien. Jeg mødte Laura for første gang i 2012 hvor vi startede på STX sammen. Jeg droppede dog ud i forået 2013, men vi har holdt kontakten lige siden. Laura er én af mine bedste veninder og jeg sætter virkelig pris på vores venskab. Laura er bosat i Aarhus med hendes kæreste.

Hvor ofte plejer du din hud?

Hver aften. Og jeg plejer også min hud efter en bytur.

Hvor mange steps er der i din hudpleje-rutine når du har god tid og hvilke? Der er altid 3. Jeg starter med at rense mit ansigt med en cleansing foam fra the body shop, herefter bruger jeg en skintonic/micellar 3-i-1-agtig ting fra karmameju. Slutteligt bruger jeg min Alt I En Creme fra Pudderdåsernes hudplejeserie.

Hvor mange steps er der i din hudpleje-rutine når du har travlt og hvilke? Da jeg ikke renser hud om morgenen, er det sjældent at jeg har for travlt til at gøre ovenstående. Hvis jeg er ude at rejse og kun har håndbagage med, så nøjes jeg dog med at bruge en rens fra Matas og en creme bagefter.

Har du nogen problemer med din hud og i så fald hvilke? Jeg lider (som mange andre) af uren hud. Tidligere troede jeg at det kun var noget der hørte teenage-årene til, men det er som om det aldrig stopper?

Hvad gør du for at komme dine eventuelle hudproblemer til livs? I en overgang brugte jeg rigtig meget basiron, men det var ALT for hårdt for min hud, som begyndte at klø og rødme. Nu bruger jeg Pudderdåsernes T-Zone Peeling og den har hjulpet ufatteligt meget! Jeg anbefaler den altid til mine veninder, når de klager over uren hud.

Jeg har desuden flere gange læst, at fedtfattig mælk kan forårsage uren hud, så jeg er (desværre) stoppet med at drikke mælk. Før i tiden kunne jeg snildt drikke 2 liter om dagen.

Har du nogensinde hørt om eller afprøvet et hudpleje-råd der enten ikke virkede for dig eller som forargede/undrede dig? Jeg er ofte stødt på påstanden, at man SKAL rense hud både morgen og aften. Det gjorde virkelig intet godt for mig og min hud gik helt amok. Jeg har også hørt folk påstå, at man skal bruge produkter fra samme hudplejeserie pga. pH-værdien. I mine øjne er det bare et salgstrick.

Hvad er dit bedste tip til en smuk hud? En veninde kommenterede engang at min hud havde fået mere glød efter jeg var begyndt at træne. Så en sund og aktiv livsstil er nok et godt bud. Endvidere synes jeg at det er vigtigt, ikke at bruge for skrappe hudplejeprodukter.

Hvilket produkt kan du ikke leve uden? Jeg skifter faktisk forholdsvis meget ud i mit sortiment. Pudderdåsernes T-Zone Peeling kommer jeg dog aldrig til at skille mig af med.

Hvilket produkt vil du ikke anbefale til andre? Basiron, men det er nok mere pga. min egen dårlige oplevelse.

Hvad er dit næste hudpleje køb? Jeg løber snart tør for min Alt I En Creme fra Pudderdåserne, så jeg skal have erhvervet mig en ny. I samme omgang tror jeg at jeg vil prøve Pudderdåsernes Alt i En Makeupfjerner.

Jeg kunne også godt tænke mig at prøve Rudolph Care produkterne, men er de virkelig pengene værd?

Har du et spørgsmål om din hud/hudpleje som du virkelig gerne ville kende svaret på? Hvad er en Micellar Water helt præcist? En blanding mellem en cleansing foam og en skintonic? I dont get it. Prøvede engang den hypede lyserøde Micellar Water fra Garnier, og den var da meget god, men forstår ikke hvordan/hvornår man skal bruge den?


I kan følge Laura på instagram @lauravknudsen


Flyt din blog til Nouw - nu kan du importere din gamle blog - Klik her

Likes

Comments

Latest on my Instagram @mortenandreasen