Header

 photo image1_37.jpg

Det tog flere år før jeg kunne stå ved at jeg er homoseksuel.

Jeg har været officielt sprunget ud for min familie i 2,5 år og planen har altid været at bloggen skulle vide det på samme tid, men sådan blev det bare ikke. Grunden til at det ikke blev sådan, var fordi at jeg blev bange for hvilken reaktion jeg ville få fra mine læsere, men endnu mere bange for hvilken reaktion jeg ville få fra mine bekendte som ikke vidste det endnu.

Det hele startede i folkeskolen. Og hvis jeg skal være ærlig, så tror jeg at de fleste tanker starter her hos de fleste. Det gjorde de i hvert fald for mig. Jeg tror det var omkring fjerde/femte klasse hvor alle andre begyndte og få en kæreste. Jeg husker specielt at det var meget forvirrende at drengene synes at pigerne var lækre og omvendt, for der var ingen drenge udover mig som synes at drengene var lækre. Og hvorfor var det så lige at jeg var den eneste dreng som synes at en dreng kunne være lækker?

Lige præcis sådan startede det hele. De efterfølgende år fra fjerde/femte klasse og til at jeg gik ud af folkeskolen, var der en del hetz rettede imod mig i form af tilråb som bøsse, homo og hvad drengene ellers kunne finde på. Og selvom jeg i 8-9 klasse inderst inde godt vidste hvad jeg var til, så gik det mig rigtig meget på at jeg fik de her tilråb, for så var det jo ikke okay at være homoseksuel - tænkte jeg.

Lige nu går jeg på HF, men for et par år siden gik jeg også på gymnasiet. Det endte med at jeg måtte droppe ud på grund af psykiske problemer. Jeg har aldrig rigtig fortalt nogen den rigtige årsag, men det var fordi at jeg tænkte meget over det her med at stå frem og fortælle at jeg var homoseksuel. Det fyldte så meget at jeg blev psykisk dårlig over at tænke i negative baner omkring hvilke konsekvenser det kunne have at jeg sprang ud.

Når jeg tænker over den periode i dag, så fortryder jeg selvfølgelig at jeg droppede ud fordi så ville jeg være student idag. Jeg fortryder dog allermest at jeg ikke bare kunne tage mig sammen og fortælle det til alle og enhver. Men når jeg så tænker videre over det, så har den også styrket mig og givet mig mere tro og selvtillid.

Så, kære læsere. Det tog flere år før jeg kunne stå ved at jeg er homoseksuel. Og det her var det sidste trin på trappen. Nu ved alle det, for nu kan de læse om det. Jeg skammer mig ikke over det, for jeg har lært at det ikke er et valg som jeg selv har taget. Jeg er født som homoseksuel og det kan der ikke laves på, for så ville jeg lyve for mig selv og jeg vil ikke lyve for mig selv hele mit liv.

Blog på mobilen - Blog via mobilen - Nouw har en af markedets bedste blogging apps - Klik her

Likes

Comments

Latest on my Instagram @mortenandreasen