Header

Nu blev det endelig dagen hvor jeg med et stort smil kan byde jer alle sammen velkommen til min nye blog. Jeg har glædet mig utrolig meget til at kunne åbne op og vise jer hvad jeg har arbejdet på de sidste tre måneder. Selvom det måske ikke ser ud af meget, så har jeg virkelig tænkt meget over hvordan bloggen skulle se ud. Og jeg kan godt afsløre for jer, at jeg har arbejdet mange timer på designet - og jeg er slet ikke færdig endnu.

Udover en nyt blog, og nyt designet - så skal der også nyt indhold til. Derfor har jeg brainstormet mig frem til 2 nye føljetons og dem præsentere jeg i et indlæg i overmorgen. Jeg håber at I vil tage godt imod mine nye føljetons, og selvfølgelig komme med al den ris og ros som I overhovedet kan.

Udover det, så er alt indholdet fra Bloggers Delight flyttet med herover. Jeg kan dog ikke garantere for hvordan det ser ud sådan 100%. Min gamle blog hos Bloggers Delight slettes inden for 30 dage, så bliv endelig hængende her.

Tak fordi I læser med og jeg ser frem til at dele mit nye eventyr med jer.

Blog på mobilen - Blog via mobilen - Nouw har en af markedets bedste blogging apps - Klik her

Likes

Comments

Selvom jeg har pause fra bloggen, så tillader jeg mig alligevel lige at dele min seneste YouTube video med jer. Det er min historie om hvordan jeg sprang ud som homoseksuel overfor mine venner samt familie. Jeg har modtaget rigtig meget kærlighed på netop den video de seneste døgn, og det gør mig rigtig glad. Tak fordi I er så søde og tak for jer!

Likes

Comments

Jeg tænkte at det var på tide at jeg lige kom med en status på min pause her på bloggen. Grunden til at jeg valgte at starte en pause her på bloggen, var forbi, at jeg gerne ville fokusere lidt mere på min YouTube kanal. Siden sidst har det lykkedes mig at få skabt en masse videoer, og endnu flere på vej. Jeg har virkelig nydt at lave videoerne, redigere dem og ikke mindst elsket det færdige resultat. Og selvom jeg først ville komme med en opdatering efter 14 dages pause her på bloggen, så tænkte jeg, at jeg lige så godt kunne få lavet dette indlæg.

Jeg har valgt at fortsætte min pause her på bloggen, så den slutter den 1. oktober i stedet for om 3 dage. Grunden er, at jeg har rigtig mange videoer som jeg skal have filmet og redigeret, og jeg mener ikke jeg vil kunne blogge regelmæssigt så det ville give mening at ophæve pausen. Derfor fortsætter jeg, men som jeg har sagt før, så er det her ikke enden på bloggen. Jeg lover at komme stærkt tilbage.

Hvis I ikke har fået set mine nye videoer, så kan I følge linket her og hvis I har lyst, så må I meget gerne abonnere på min kanal.

Likes

Comments

Lige så meget som jeg kan forsømme mine øjenbryn, så elsker jeg dem altså også. Jeg har en stor kærlighed til øjenbryn, og det er egentlig også det første jeg altid kigger på ved folk når jeg møder dem. Der findes utallige guides på internettet omkring hvordan du skal pleje og ordne dine bryn.

Det første jeg normalt anbefaler andre er at få hjælp til at ordne ens bryn. Det kan være meget svært og se symmetrien i et spejl - derfor får jeg også hjælp til at ordne mine.

Alle ansigter er forskellige, og derfor kan vi ikke alle få den samme brynstyling. Hvis du er i tvivl om hvordan du skal style dine bryn, så opsøg en professionel brynstylist. De vil ihvertfald kunne hjælpe dig igang og der findes mange dygtige rundt i landet.

Det sidste års tid har jeg ladt mine bryn gro. Jeg har rigtig længe fået klippet mine bryn, da jeg synes at hårene blev for lange. Dog har jeg fundet ud af at det simpelthen er mine bryn som er for smalle. Efter jeg har ladt dem gro, har jeg ikke haft problemet med at hårene er blevet for lange.

De bedste produkter til ens bryn er 100% dem fra Anastasia Beverly Hills. Jeg bruger min Anastasia Brow Gel hver dag, men kun én gang om dagen. Det er den bedste jeg har prøvet til dato da den holder HELE dagen. Til specielle begivenheder kan jeg godt finde på at tegne mine bryn lidt op og dertil bruger jeg min Anastasia Dipbrow - jeg kan også anbefale Anastasia Brow Wiz. Hver aften plejer jeg mine bryn med Pukka Castor Oil.

Likes

Comments

Jeg tænkte at det måtte være på tide, at jeg lige tjekkede ind og fortalte hvad der sker i mit liv. Det gør jeg ikke ret tit, men måske burde jeg lave om det. I slutningen af sidste uge startede jeg i 2 HF – hvilket så betyder at jeg meget gerne skulle blive student til næste sommer. Det glæder jeg mig til.

Når det kommer til bloggen,så er der også nye ting på vej. Jeg har været en del af Bloggers Delight i næsten hele min blogging karriere, og jeg har besluttet at det nu er tid til at prøve noget nyt. Derfor har jeg opsagt min samarbejdsaftale med Bloggers Delight, og det betyder også at jeg har min sidste dag på denne platform den 31. oktober 2017. Herefter vil bloggen rykke over på en anden platform, hvor jeg selv skal styre alt det som hedder reklamer m.v. Jeg ved godt at denne nyhed kommer ret tideligt, men for mig, er det vigtigt lige at fortælle jer, at der altså er ændringer på vej. Så har I også noget at glæde jer til! Mere information om hvor jeg flytter hen, og hvordan det hele kommer til at ske – skriver jeg selvfølgelig når vi kommer tættere på.

Det næste jeg gerne vil snakke lidt om er min YouTube Kanal. I løbet af de sidste mange uger er antal af følgere steget til 730. Det synes jeg er rigtig vildt, fordi det også er steget selvom jeg i nogen uger ikke har uploadet noget. Det må betyde at I godt kan lide det jeg laver, og jeg lover derfor også at der meget snart kommer nyt indhold på kanalen. Jeg prøver så vidst muligt at holde bloggen og youtube adskilt, da det er to forskellige platforme og to forskellige slags seere. Men hvis I kunne have lyst til at se med, så kan I klikke her, for at gå direkte til min kanal.

Til sidst vil jeg gerne sige tak for at I læser med, det betyder rigtig meget. Hvis I har nogen ønsker eller forslag til indlæg, så skriv til mig her på bloggen, instagram eller mail. Jeg elsker at modtage forslag fra jer!

Likes

Comments

Latest on my Instagram @mortenandreasen