I'M BACK!

MIN TUR TIL DEN FRANSKE RIVIERA

img_1297I min sommerferie besøgte jeg Italien, men også Den Franske Riviera hvor vi hovedsaligt boede i Cannes. Dette er et indlæg om min tur dertil, og jeg håber også at nogen af jer vil kunne bruge indlægget som en slags guide til Den Franske Riviera med fokus på Cannes, Nice og Monaco. Det er en personlig ‘dagbog’ derfra, så her vil I kunne læse om det vi lavede og hvilke anbefalinger jeg har.

Cannes

Vi boede på et lejlighedshotel i Cannes. Hotellet var placeret lige bagved det dyre Carlton hotel og ved siden af et eksklusivt casino. Hotellet vi boede på hed Resideal Premium Cannes. Vi boede 6 personer på værelset, og havde derfor et af de store værelser øverst på 6. sal. Der var en dobbeltseng, køjeseng og sovesofa med plads til 2 personer.

Selve hotellet havde en mindre pool med en del solsenge. Min anbefaling er at man først ankommer til poolen efter kl. 12 da man derfra har sol resten af dagen. Derudover har hotellet en lille bar som styres af receptionen, et meget lille fitness rum med ét løbebånd, én cykel og én crosstrainer. Fitness var inkluderet i vores værelsespris, jeg er usikker på om det er inkluderet i alle. Hotellet havde også 2 spabad samt sauna. Disse faciliteter koster 20€ at benytte sig af.

Vi brugte meget af vores tid i Cannes til at solbade og gå en masse ture. Hvis I ønsker at solbade på stranden, og ikke vil betale for en solseng – så kan jeg anbefale at tage den del af stranden som ligger nærmest Palais des Festivals (bygning hvor filmfestivalen afholdes). Den del af stranden er nemlig ikke lige så besøgt som den i den modsatte ende. I kan også betale for en solseng og priserne starter fra 18€ for en dag.

Som sagt så blev der gået mange kilometer i Cannes. Vores favorit sted må være lystbådhavnen ved siden af Palais des Festivals. Så hvis man er til STORE både, så er det altså her det sker. Ellers så kan jeg anbefale bare at gå, for Cannes er utrolig smuk.

Vi spiste meget ude, og enkelte dage blev det også bare til McDonalds. Men på vores allersidste dag besøgte vi Upside Down, som ligger nær den allerede nævnte lystbådhavn. De yder en rigtig god service, maden smager godt og priserne er overkommelige. Ellers så kan det anbefales og søge lidt væk fra strandpromenaden, da priserne bliver lidt billigere et par gader væk derfra.img_1295 img_1298 img_1300

Monaco

Den ene dag besluttede vi os at kører en tur til Monaco og senere samme dag til Nice. Vi startede som sagt i Monaco hvor vi var omkring kl. 11:30. Der var rigtig lang kø for at komme ind til byen, men når man først er inde, så var det også ventetiden værd. Vi startede med at spise tidlig frokost hos Star ‘N’ Bars, hvor vi fik tacos og burgers. Herefter bevægede vi os op til fyrste paladset, som lå højt, med udsigt ud over Monaco. Helt klart et sted jeg vil anbefale jer at besøge.

Herefter begyndte tiden at løbe fra os, men vi ville gerne have se det populære casino samt lystbådhavnen, da vi havde hørt at bådene skulle være meget større her end i Cannes. Vi startede ved havnen, og der lå rigtigt nok en masse store både. Vi drømte lidt, at det en dag ville være en af vores, men det er nu kun en drøm. Haha!

Turen til det populære casino skete igennem en tunnel, en stejl bakke og en masse trapper. Vi fandt dog ud af at man cirka halvvejs i den tunnel kunne tage elevator derop – hvorfor havde ingen sagt det? Så husk lige det, hvis I beslutter jer for at tage derhen.img_1302 img_1301

Nice

Vi valgte selvom at det var ved at blive sen eftermiddag, stadig at besøge Nice. Vi kunne i det mindste få noget aftensmad og en gå tur. Da vi kom dertil fandt vi et parkeringshus som lå meget tæt på McDonalds, Chanel og andre dyre butikker (ved strandpromenaden). Vi tog derfra ud på en lille shoppe tur og endte med at tage en 30 minutters cykeltur med en af de mange cykeltaxa’er som vi stødte på. Vores chauffør hed Vincent, og han var utrolig dygtig til at vise os det bedste af byen på blot 30 minutter.

Jeg har ikke set så meget af Nice, men jeg overvejer helt klart at besøge byen igen, da det er en meget smuk by.

Gorges Du Verdon

Et af de smukkeste steder jeg har besøgt, og en af de fedeste oplevelser. Vi kørte en morgen afsted til Gorges Du Verdon. Nogen af dem vi rejste med havde besøgt stedet dagen forinden, de havde derfor en adresse til os. Men jeg har efterfølgende undersøgt en nærmere adresse til stedet hvor vi var, og her kan I med fordel kører efter “Pont Du Galetas”. Vi ankom efter lidt rejse tid omkring middagstid og valgte derfor at få spist tidlig frokost på en lokal sidevejs restaurant i nærheden. Specielt sted, men maden var smagte fint.

Herefter ville vi gerne leje en vandcykel, så vi kunne komme cykle ind i bjergene. Når man kommer ind i bjergene har du mulighed for at springe ud fra små og store klipper – det var skide skægt!

Ventetiden til vandcyklerne var cirka halvanden time og vi gav 35€ for 2 timer for 4 personer.img_1296 img_1025 img_1024

Det er egentlig det jeg har oplevet, og har af anbefalinger til området. Inden længe vil jeg komme med et lignende indlæg fra min tur til Lignano/Venedig i Italien.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

I'M BACK!