Oversigt over Cyber Monday tilbuddene

Historien bag frost-billedet

FrostEr jeg den eneste som elsker de her vintermorgener med frost, tåge og sol – jeg elsker dem især når jeg skal være indenfor i varmen. Men da jeg lørdag stod op til en frostfyldt morgen, så kunne jeg ikke lade hver med at bevæge mig ud i kulden for at tage et fint billede. Jeg havde allerede indefra spottet en busk hvor frosten lå så flot og dermed var målet sat.

Jeg tog mine Birkenstocks på fødderne og begyndte at bevæge mig ned af vores 5 trins trappe udenfor. På andet trin er det så glat at jeg glider og lander på sidste trin. Gelænderet var også glat – så da jeg greb ud efter det, gled jeg bare endnu mere ned. Den ene Birkenstock landede i den busk som jeg ville tage billede af, den anden sad på foden som jeg selv havde sat den.  Så der lå jeg altså. Det var så pinligt. Jeg kiggede mig hurtigt omkring om nogen så mig, men måtte indse at klokken var 9 om morgenen og ingen havde set noget.

Jeg skyndte mig hurtigt op på benene og fandt min Birkenstock som var fløjet et godt stykke. Billedet blev taget hurtigt og jeg skyndte mig derefter ind og krøb under dynen igen.

Jeg synes resultatet blev meget godt, selvom jeg rystede og havde ondt i kroppen efter mit lille stunt. Det var styrtet værd!

   

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Oversigt over Cyber Monday tilbuddene