JEG HAR BRUGT MIN TELEFON UNDER KØRSEL

JEG ER HOMOSEKSUEL

 photo image1_37.jpg

Det tog flere år før jeg kunne stå ved at jeg er homoseksuel.

Jeg har været officielt sprunget ud for min familie i 2,5 år og planen har altid været at bloggen skulle vide det på samme tid, men sådan blev det bare ikke. Grunden til at det ikke blev sådan, var fordi at jeg blev bange for hvilken reaktion jeg ville få fra mine læsere, men endnu mere bange for hvilken reaktion jeg ville få fra mine bekendte som ikke vidste det endnu.

Det hele startede i folkeskolen. Og hvis jeg skal være ærlig, så tror jeg at de fleste tanker starter her hos de fleste. Det gjorde de i hvert fald for mig. Jeg tror det var omkring fjerde/femte klasse hvor alle andre begyndte og få en kæreste. Jeg husker specielt at det var meget forvirrende at drengene synes at pigerne var lækre og omvendt, for der var ingen drenge udover mig som synes at drengene var lækre. Og hvorfor var det så lige at jeg var den eneste dreng som synes at en dreng kunne være lækker?

Lige præcis sådan startede det hele. De efterfølgende år fra fjerde/femte klasse og til at jeg gik ud af folkeskolen, var der en del hetz rettede imod mig i form af tilråb som bøsse, homo og hvad drengene ellers kunne finde på. Og selvom jeg i 8-9 klasse inderst inde godt vidste hvad jeg var til, så gik det mig rigtig meget på at jeg fik de her tilråb, for så var det jo ikke okay at være homoseksuel – tænkte jeg.

Lige nu går jeg på HF, men for et par år siden gik jeg også på gymnasiet. Det endte med at jeg måtte droppe ud på grund af psykiske problemer. Jeg har aldrig rigtig fortalt nogen den rigtige årsag, men det var fordi at jeg tænkte meget over det her med at stå frem og fortælle at jeg var homoseksuel. Det fyldte så meget at jeg blev psykisk dårlig over at tænke i negative baner omkring hvilke konsekvenser det kunne have at jeg sprang ud.

Når jeg tænker over den periode i dag, så fortryder jeg selvfølgelig at jeg droppede ud fordi så ville jeg være student idag. Jeg fortryder dog allermest at jeg ikke bare kunne tage mig sammen og fortælle det til alle og enhver. Men når jeg så tænker videre over det, så har den også styrket mig og givet mig mere tro og selvtillid.

Så, kære læsere. Det tog flere år før jeg kunne stå ved at jeg er homoseksuel. Og det her var det sidste trin på trappen. Nu ved alle det, for nu kan de læse om det. Jeg skammer mig ikke over det, for jeg har lært at det ikke er et valg som jeg selv har taget. Jeg er født som homoseksuel og det kan der ikke laves på, for så ville jeg lyve for mig selv og jeg vil ikke lyve for mig selv hele mit liv.

   

14 kommentarer

  • Laura

    Ih hvor er jeg glad, rørt og stolt af dig 😘 du er en kæmpe inspiration for andre mus, at du i de sidste par år virkelig har stået ved hvem du er og har været ligeglade med dem der har et problem med det! Er så glad for at have fulgt med i hvordan du har udviklet dig i de seneste år og det er så tydeligt at mærke at du er blevet meget gladere <3 vil altid være der for dig og er så taknemlig og stolt over at have en ven som dig. Elsker dig 😘

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emil

    <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor er det mega sejt, at du står frem på din blog nu! Selvom du ikke havde modet til at gøre det for 2,5 år siden, kræver det også at man er klar til det. Det gør mig så glad. Fortsæt med at være den du er, og bare klø på :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Jeg er også homoseksuel, men er endnu ikke fremme med det endnu. Jeg håber at jeg bliver modig som dig en dag så jeg kan stå frem det. Du kan godt være stolt af dig selv.

    Hilsen en meget stolt læser!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Morten Andreasen

      <3 Tak. Du skal nok blive modig nok til at kunne stå frem med det!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Stolt af dig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Majbrit G

    Jeg er så stolt af dig mus ❤️ Jeg har jo vidst det nærmest altid. Du vandt altid vores diskussioner og var mere diva end jeg, også elskede du at lege med Barbie med mig (det elskede jeg).
    Jeg holder meget af dig ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie J

    Hold kæft hvor bliver jeg rørt af og læse dit indlæg og hvor er jeg glad for at bloggen endelig må være med til og vide hvem du er. <3 Jeg har været med langtid og fortsætter med at læse med <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Morten Andreasen

      Tusinde tak for din kommentar, det varmer helt <3 Tak fordi du læser med!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

JEG HAR BRUGT MIN TELEFON UNDER KØRSEL